
Tårnagent i Kirke Værløse Kirke:
Er du nysgerrig? Kan du lide at løse gåder og mysterier? Kunne du tænke dig at gå på opdagelse i Kirke Værløse Kirke og det gamle klokketårn, mens du undersøger, hvilke historier, der gemmer sig bag de gamle symboler i kirken og på kirkegården? Så bliv tårnagent! Tårnagent er et minikonfirmandtilbud for alle, der skal starte i 3. klasse efter sommerferien. Over to dage vil vi gå på opdagelse i kristendommens historie i Kirke Værløse Kirke. Dagene ledes af sognepræst Rosa Bech og Børne- og ungemedarbejder Clara Petersen. Det er gratis at deltage, børnene bedes medbringe egen madpakke. Vi vil sørge for frugt, kiks og forfriskninger i løbet af dagen. Vi glæder os til nogle spændende og rigtig sjove dage!
Hvornår: Tirsdag d. 1/8 - onsdag 2/8 Tid: 9.00-15.30
Hvem: Kommende 3. klassere.
Tilmelding via https://www.furesoe.dk/sommerferieaktiviteter eller ved mail til cp@vaerloesesogn.dk.