Af Johannes Krarup, sognepræst i Værløse og Hareskov sogne

Langfredag tændes håbets usynlige lampe 

Når jeg gennemgår påskepassionen med konfirmanderne, stiller jeg dem ofte spørgsmålet: ”Hvad hedder Langfredag på engelsk?” De gætter som regel med en direkte oversættelse og bliver overrasket over, at Langfredag på engelsk hedder ”Good Friday”.

Nu bliver alt ikke sagt med overskrifter og titler. Alligevel udtrykker spændingen mellem den danske og engelske titel for Langfredag en dobbelthed. Titlen Langfredag afspejler en lang og lidelsesfuld dag for Jesus. Her er fokus på Jesus’ smertefulde og lidelsesfulde dag. Mens den engelske titel har mennesket og de goder, vi bliver skænket, ved at Jesus dør en sonende og straflidende død på korset. Jesus gør mennesker godt ved at sætte sig i deres sted.

 Ved Jesus død bliver der oprettet en vej til fred med Gud. Gud forliger sig med verden. Det paradoksale er, at Jesus ikke oplevede fred den dag, men konsekvensen for os var, at der blev fred mellem os og Gud.

 Jesus død på korset åbner for en forligende kraft mellem parter, som er i et uforsonligt forhold. Det er åndelig medicin til at bringe lægedom til konfliktfyldte forhold. Langfredag både udfordrer, inspirerer og giver styrke til at gå forsoningens og fredens vej.

 I kirkerne bliver det symbolsk markeret ved, at der ikke er tændt lys på alteret, altersølvet er fjernet fra alteret og nogle steder er der lagt lagerne over alteret. Ved gudstjenesten Langfredag er stemningen mere stille og eftertænksom, og nogle vil opleve den som tung og mørk. Dette er for at understrege den alvor og absolut nødvendige handling – at Gud lader sin søn dø for os.

Jesus død på korset er en sejrsdød. Fra almindelig menneskelig anskuelse fremstod dagen som et entydigt nederlag for Jesus og hans disciple. Men under overfladen af denne ydre begivenhed er en dyb åndelig begivenhed. Denne dag fejres det, at vejen til Paradis og evigt liv bliver åbnet. Denne dag åbnes op for tilgivelse. Her kan mennesket opleve at blive fri i sin dybeste skyld og skamfølelse. De vægtlodder mennesker oplever at bære på i deres samvittighed bliver løst. På denne dag blev der sagt til en af røverne på korset: ”Fra i dag skal du være med mig i Paradis”. Selvom Langfredag i det ydre virker mørk, så er det en dag, hvor en usynlig håbets lampe bliver tændt.

 Langfredag synger vi vores mest folkekære Langfredagssalme ”Hil dig frelser og forsoner”. Her synges om en flod, der kan vælte klipper og smelte isbjerge. Salmen udspiller sig på Golgata, hvor Jesus hang på korset. Salmen er egentlig en samtale med Kristus, mens han er naglet til korset. Floden er et stærkt billede på noget, som er levende og kraftigt virkende. Langfredagstroen kan ikke reduceres til filosofi, minde, selvhjælp, psykologi, gode tanker eller tradition. Her trådte Gud ind i verden med den dybeste kærlighed. Ud af den dag bliver han ved med at sende sit kærlighedsbud til mennesker.

 I den kristne tradition globalt har Langfredag sat sit dybe aftryk. Korset er det stærkeste og mest brugte symbol på den kristne tro og kirken. Langfredag er en afgørende dag for kristendommens betydning. Uden denne dag er der ikke noget sandt åndeligt liv.

Sognepræsterne Morten Munch, Johannes Krarup, Samuel Nielsen og Caroline K. Thisted skriver på skift om påskedagene. 

Indlæggene kan også læses på netavisen Alt om Furesø