29/10/2024 0 Kommentarer
Tangosangeren Gabriel Amadeo Videla direkte fra Buenos Aires, Argentina i samarbejde med Buchholtz & Stensgaard Tango Duo
Tangosangeren Gabriel Amadeo Videla direkte fra Buenos Aires, Argentina i samarbejde med Buchholtz & Stensgaard Tango Duo
På søndag den 16/2 - 2025 kl. 15:00 er der argentinsk tango og folkemusik i Hareskov Kirke med med en af Argentinas bedste tangosangere i samarbejde med BuchholtzStensgaardTANGO duo. Gabriels fantastiske sangstemme, blandet med duoens virtuose spil, gør denne koncert til en enestående og smuk oplevelse. Koncerten byder selvfølgelig på traditionelle argentinske tangoer af Carlos Gardel og tango nuevo af Astor Piazzolla samt folkemusik fra Argentina.
Gabriel Amadeo Videla, sang, guitar og cajun, er uddannede fra musikkonservatoriet i Buenos Aires. I Argentina er han kendt for sit arbejde med argentinsk folklore gennem sammenslutningen Folklorama, som har til formål at bevare og videreudvikle den argentinske folkloretradition. Han har givet mange koncerter i syd og nordamerika og har turneret i bl.a. i Norge, Danmark, Tyskland, Frankrig, Spanien og Japan.
Ib Buchholtz er en sand harmonikavirtuos, født i et hjem med harmonika og blev allerede som barn kendt som “Den 12-årige harmonikavirtuos Ib Hansen”. Ib har virket inden for stort set alle genrer: Klassisk, rytmisk og folkemusik. Inden for rytmisk musik har han spillet i forskellige sammenhænge på klubber, spillesteder og til dans. Han har i mange år optrådt sammen med De Gyldne Løver.
Kai Stensgaard er international kendt, prisvindende marimbasolist og komponist. Han har turneret det meste af verden med sin marimbamusik. Han har skrevet mange stykker for marimba og udviklet en speciel spilleteknik, hvor han bl.a. spiller med seks køller.
Kommentarer