Hareskov Kirkes kor

I Hareskov Kirke tilbydes korundervisning i drengekor, spirekor, børnekor og ungdomskor

Drengekoret 

Hareskov Kirkes drengekor er for børn i 1.- 3. klasse, hvor børnene med en legende indgangsvinkel lærer at synge rent, holde en rytme og overskue et nodebillede. 

Der kræves ingen musiske forudsætninger for at deltage og det er gratis at være med. 

Koret øver onsdage kl. 14.30-15.15 i Hareskov Kirkes sognehus, Skandrups Allé 34. Drengene hentes på skolen af kirkens medarbejder kl. 14. 

Den første onsdag i hver måned kan drengene efter kor fortsætte i krea-værksted i sognehuset og resten af familien kan tilmelde sig dagens fællesspisning.

Spirekor og børnekor 

Spirekoret er for børn i 0.-2. klasse og koret øver onsdage kl: 13.30-14.15 i Hareskov Kirkes sognehus.

Børnekor for børn i 3.-5. klasse. Koret øver onsdage kl: 15.20-16.15 i Hareskov Kirkes sognehus. 

Korene fungerer som en korskole hvor børnene med en legende indgangsvinkel lærer at synge rent, holde en rytme og overskue et nodebillede.

Vi arbejder med stemme, drama, rytme og krop og synger sjove sange og børnevenlige salmer. Med tiden indstuderes også spirituals, klassisk og rytmisk musik. Improvisation og drama til at frigøre og styrke den enkeltes musikalitet indgår også i korarbejdet. 

Spire- og børnekor optræder ved børnegudstjenester og små koncerter, - ofte sammen med kirkens ungdomskor.

Der kræves ingen musiske forudsætninger for at deltage og det er gratis at være med.

 

Ungdomskor

I forlængelse af at have sunget i kirkens børnekor, har man mulighed for at søge optagelse i kirkens ungdomskor og blive lønnet korsanger.

Hvis du har en god sangstemme og ikke har sunget i kirkens børnekor, kan du ligeledes søge optagelse.

Kirkens ungdomskor øver søndag formiddag og synger med ved søndagens gudstjenester og kirkens højtider. 

 

Tilmelding til korene sker ved henvendelse til korleder Maleen Lundvig på mail: kor@lundvig.dk eller tlf. 2177 6446